Filmklubben: "David Lynch - the art of life" og " The Handmaiden"

Lørdag den 22. april viser Filmklubben i samarbejde med Cafe Biografen, den selvbiografiske "David Lynch - the art of life" og det anmelderroste drama " The Handmaiden".
Davidlynchthehandmaiden

Filmklubben lørdag den 22. april:

Kl. 13.40 - David Lynch-The art of life/2017/1 time og 30 min

Kl 16.10 - The Handmaiden/2016/2 timer og 24 min

Billetprisen er 50 kr. mod forevisning af medlemskortet, der er personligt.

Der kan i Cafébiografen købes 2 billetter per klubmedlem til hver forestilling.

Bemærk: Billet kan først købes fra torsdag kl. 14 i den uge, filmen vises.

Billet købes fredag, hvis du vil være helt sikker. Der kan ikke reserveres billetter.


 

David Lynch - The art of life

Dokumentaren 'David Lynch - The Art Life' er et biografisk portræt af filmskaberen på en personlig rejse.

Portrætfilmen giver et indblik fra begyndelsen af hans liv, hvor han voksede op i en lille amerikansk by, til sin status i dag som en auteur.

David Lynch har efterhånden en del jobbeskrivelser, bl.a. som instruktør, fotograf og musiker, og det vil vises i interviews med den multifacetteret kunstner. 

'David Lynch - The Art Life' er dansk co-produceret, og den danske filmklipper, Olivia Neergaard-Holm, er medinstruktør.

Auteuren har demonstreret et flair for en alternativ, ubehagelig stemning, som bl.a. har været synlig i Blue Velvet og Mulholland Drive, samt i tv-fænomenet og kult-serien ’Twin Peaks'(kino.dk)


 

The Handmaiden

Den koreanske film 'The Handmaiden' handler om Sookee, der bliver ansat som en tjenestepige hos rigmandsdatteren Hideko.

Pigen er i virkeligheden en tyv og arbejder for en svindler, der håber på at forføre Hideko og få en del af familieformuen. Situationen ændrer sig dog, da de to unge kvinder får uventede følelser for hinanden...

'The Handmaiden' er instrueret af sydkoreanske Chan-wook Park, der slog igennem i Vesten med den brutale og originale hævnfortælling Oldboy i 2003. Siden har den stilsikre instruktør bl.a. stået bag den engelsksprogede thriller Stoker. (kino.dk)