LærerBladet: Crawley vil have lys på dannelsen

Beretning og kommentar// Børn skal ikke gøres til produkter i jagten på vækst, og PISA-faglighed er ikke tilstrækkelig, sagde rådkvinde Susanne Crawley og hendes B&U-direktør på et stort anlagt temamøde for 550 medarbejdere. Mødet var indledningen til en proces, der skal føre frem til en fælles, tværfaglig forståelse dannelse. Men hvordan reagerer en effektstyret kommune på dannelse?
Skaermbillede 2017 05 16 Kl 160319

-Jeg har været med i mange år, men jeg har ikke før oplevet noget som denne dag, sagde børne- og familieforskeren Per Schultz Jørgensen, der også er dr. phil., i sin indledning. 

Med denne bemærkning indledte den lille store mand i dansk socialpsykologi sit bidrag til det store dannelsesarrangement i Odense Congress Center den 20. april 2017, som arrangørerne måske lovlig hipt og Champions League-agtigt havde kaldt for „Kick-off på dannelse“.

Per Schultz Jorgensen Dsc 1291 MediumDet var en kæmperos til rådkvinde Crawley og direktør Anthoniussen for at trodse de børnepolitiske strømninger og sætte dannelsen på dagsordenen.

I øvrigt gik resten af B&U-udvalget glip af denne ros.  Ikke én eneste af udvalgets medlemmer ud over Crawley var mødt op. 

Det er ikke forkert, når Schultz Jørgensen siger, at han har været med i mange år.  Han er 84 år, og det var i sig selv en oplevelse at se ham indtage scenen med adrætte skridt og at holde tre kvarters kvalitetsoplæg om at styrke børns karakterdannelse - uden manuskript.

 

Politiet på plads

På forreste række sad på de reserverede pladser blandt andre politidirektør Kit Claudi Grøn og en kollega i tjenesteuniformerne.  De var der formentlig ikke af sikkerhedsmæssige grunde.  Mere som et udtryk for arrangementets vigtighed og forvaltningens ønske om konsensus hele vejen rundt i de fagprofessionelles rækker.

Som arrangement betragtet var der ikke noget at komme efter.  Susanne Crawleys kommunikationschef, Jacob Vestergaard, viste sig at være en ferm toastmaster, der lettere tilbagelænet og muntert, men seriøst styrede showet.  Ikke for meget, ikke for lidt. 

Der var både tænkt på højkultur i form af mezzosopranen Merete Laursen og lavkultur, hvis man må kalde det det, i form af hip-hop og  singersongwriter-musik fra Ung Nord.

Ikke mindst var der veltempererede og kvalificerede indlæg de fire oplægsholdere, der ud over Per Schultz Jørgensen talte hjerneforsker Peter Lund Madsen, rektor Stefan Hermann fra UC Metropol og gymnasielærer Mette With Hagensen fra Forældre og Skole.

Havde konferencen handlet om dannelse i skolen og ikke mere generelt og tværfagligt om dannelse, kunne castingen af oplægsholderne måske have været skarpere. Vi har pædagogiske filosoffer, som har arbejdet meget mere med pædagogikkens dannelsesbegreb og -tradition, end konferencens oplægsholdere. 

Peter Lund Madsen Dsc 1336 MediumMen i tværfaglig formidlingskraft gjorde de et overbevisende indtryk.  Schultz Jørgensen med sin ro, store viden og personlige troværdighed, Peter Lund Madsen med sine spændende perspektiver, sine finurlige indfald og Dr. Lieberkind-agtige diktion (for hvem der er så gamle at have oplevet den gamle magister i zoologi på tv), Stefan Hermann med sine skarpe, men ikke nødvendigvis af den grund rigtige analyser, sit overskud og sin sikre stil og endelig Mette With Hagensen med sin jordbundne, praktiske fornuft. 

 

Energi til faggrupperne

Læg hertil et klogt  velkomstindlæg fra Susanne Crawley, for hvem dannelse er en politisk mærkesag.  „Børn skal ikke gøres til produkter i jagten på vækst,“ sagde hun blandt andet.

Hun er idépolitikeren, og hendes gode kemi og mange samtaler med lærerforeningens formand, Anne-Mette Kæseler Jensen, har også haft betydning for, at det nu er blevet vigtigt og stuerent at give dannelsen opmærksomhed.

Hendes direktør, Poul Anthoniussen, der kan noget fra en scene, leverede desuden et  lytteværdigt nøgleindlæg, som nok er værd at nærlæse.  For hvad er det lige præcist, at forvaltningen sigter efter?  Er det en fælles operationel definition på tværfaglig dannelse?  Er det et bredt formuleret dannelsesideal.  Er det forslag til aktiviteter og samværsformer, eller er det opstilling af en række prioriterede værdier og dyder?  Det var faktisk lidt uklart.

Poul Ant Dsc 1265 MediumDet er det vist også for Anthoniussen, og han opforderede da også faggrupperne til at gå på opdagelse sammen med forvaltningen.  -Vi skal gøre det her sammen, sagde han.  -Vi ved ikke, om vi kan formulere et dannelsesideal.  Vi skal ikke gå i takt på denne dagsorden, men finde frem til nogle pejlemærker, så medarbejdere ikke fægter i blinde.

B&U-direktøren talte også lovende om at „give energi til faggrupperne og gøre det på et oplyst grundlag“, at „finde en balance mellem styring og understøtning“ og at indføre „en tæthed“ mellem forvaltningen og professionsgrupperne. 

Mere foruroligende sagde han også: „Vi er jo et system, der nu træder frem, og jeg er repræsentant for systemet“, og „vi er en effektstyret kommune, og vi skal vise politikerne, hvad der kommer ud af bestræbelserne.“  Sidst på dagen fremhævede han Stefan Hermanns udsagn om, at „dannelse ikke kan bruges som et skjold mod styring“, og meget tydelig var han, da han sagde: „Vi slipper ikke af med mål- og effektstyring.  Glem det!“

Men ét af de største problemer med dannelse i skolen er, at den kræver et frirum, og at den ikke kan mål- og effektstyres uden at forsvinde som dug for solen.  Med mindre man ved dannelse alene forstår en villet stræben efter gode, gamle dyder, som både Stefan Hermann og Per Schultz Jørgensen gjorde sig til talsmænd for.  Et katalog over dyder - er det, hvad der skal komme ud af dannelsesbestræbelserne?  Ikke at der er noget i vejen med oprigtighed, grundighed, udholdenhed, robusthed, ærgerrighed og  selvbeherskelse.  Tværtimod.

 

Dannelse er en pædagogisk proces

Men dannelse er en pædagogisk proces.  Ikke et katalog. Og kald det venligst ikke „en rejse“.   Det ord er optaget af DR’s X-Factor.

Kører det ikke i ring, det her?  Er konservativt blevet til progressivt, er progressivt blevet til konservativt, og er Stefan Hermann nu pludselig blevet enig med psykologiprofessor Svend Brinkmann, der plæderer for gode, gamle dyder og „ståsteder“?  Ham kritiserede Hermann jo ellers i Information i august 2016 for at være populist!  De er måske ikke helt enige om statens rolle, men alligevel.  Den samme Stefan Hermann efterlyste sammen  med professor Ove Kaj Pedersen tidligere et aktivt modspil fra fagforeningerne og de fagprofessionelle i forsøget på at løse de komplekse udfordringer i den offentlige sektor. 

Aaaarh!  Lærere skal jo tænke i undervisning og didaktik - ikke i at løse den offentlige sektors problemer.  Stefan Hermans betragtninger om dannelse bliver underordnet hans syn på de styringsmæssige udfordringer i den offentlige sektor! 

I Hermanns oplæg, „Kampen om dannelsen“, skitserede han netop de to positioner, den politisk-administrative og den konservativt-restaurative, som ødelæggende modpoler i hovedkonflikten om dannelse - for derefter selv at finde en gylden middelvej.  Men det må siges at være en tynd skitse, for kritikken af den offentlige styring kommer ikke mest fra nationalkonservative kredse.  Den kommer fra venstre og højre, fra fagprofessionelle og fra pædagogiske filosoffer.  Fra Merete Riisager, Uffe Elbæk og Pernille Skipper og faktisk også Mette Frederiksen, ja hele raden rundt.

Stefan Hermann Dsc 1364 Medium

Det bliver røvsvært

Er Poul Anthoniussen på Stefan Hermanns position?

Vi ved det ikke!  Men han forudsagde, at arbejdet med at finde en fælles forståelse af dannelsesbegrebet ville blive svært, og for ligesom at understrege det, uddybede han: Det bliver røvsvært!

Det har Poul Anthoniussen ganske givet ret i.  Ikke mindst, hvis der skal findes en midtnormal mellem dannelsens domæner og mellem dannelse som pædagogisk norm, social norm, samfundsmæssig norm, og opdragelsesmæssig norm.

Hvad skal der ske?  Poul Anthoniussen sagde, at der er sendt invitationer ud til fagorganisationer, og at forvaltningen „holder snor i det“.  B&U-udvalget skal „nikke til et format“ i det tidlige efterår, og der arbejdes videre.  Ik’ å’, tilføjede han på esbjerggensisk og kiggede ud på publikum, der kvitterede med smil og klap.