LærerBladet: En retssag om retten til at ytre sig på et lærermøde

YTRINGSFRIHED // Den 3.-4. oktober skal sagen om lærer Erik Schmidts advarsel for retten i Odense. Efter godt tre år får han og Danmarks Lærerforening - og altså også Odense Kommune - dermed rettens ord for, om det er en tjenstlig forseelse eller ej at være kritisk og have negative holdninger og synspunkter på et lærermøde.
Ytringsfrihed Aflevering Af Underskrifter Dsc 0004 Medium

Sagen om lærer Erik Schmidts advarsel tilbage i juni 2014 er blevet kaldt mange ting. „Grotesk“, „kafkask“, „absurd“, og den har endda ført til en underskriftindsamling for at få Odense Kommune til at trække advarslen tilbage.

Advarslen er dog ikke trukket tilbage, men her mere end tre år efter, at Erik Schmidt fik en advarsel for negativitet i forhold til forandringer på Agedrup Skole, bliver det nu endelig afgjort, om kommunen havde retten på sin side eller ej. Efter et langt juridisk tovtrækkeri skal sagen „Erik Schmidt versus Odense Kommune“ nemlig for Odense Byret den 3. og 4. oktober.

Danmarks Lærerforening kører sagen, og for dem er sagen principiel.

- Den her sag handler om lærernes ret til at udtale sig om kritisable forhold i deres dagligdag, og det er helt afgørende, at vi forsvarer lærernes og alle andre offentligt ansattes ytringsfrihed, siger Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening.

- Vi skal have stadfæstet, at lærere har ytringsfrihed. At de har mulighed for at sige fra og for at kritisere ledelsens handlinger, hvis de ikke finder dem fremmende for at lave god skole. Samtidig er det helt principielt, at får man en tjenstlig påtale, en advarsel som i det her tilfælde, skal man selvfølgelig have mulighed for at få den afprøvet, fortsætter han.

 

Kritik er en ressource

For hovedpersonen selv, Erik Schmidt, lærer på Agedrup Skole gennem 34 år, handler det både om et personligt og et fælleskollegialt aspekt.  

- Nogle tror, jeg går efter erstatning, men der er ingen penge på spil. Det handler om at få advarslen trukket tilbage, og så håber jeg, at sagen viser, at man ikke skal være så bange for at sige noget ude på skolerne. At det bliver anerkendt, at der skal være højt til loftet, og at kritik er en ressource og et udviklingsredskab, siger Erik Schmidt.

 

Opsiger sin stilling

Hele sagens forløb begyndte efter et lærermøde med store uenigheder om især ledelsens planer om at tildele individuel forberedelsestid – uden synlige kriterier.

Mødet fandt sted på Agedrup Skole den 7. maj 2014. Fem dage senere får Erik Schmidt en indkaldelse til en tjenstlig samtale fra sin skoleleder. Dagsordenen for den tjenstlige samtale er „Din negative adfærd og negative attitude, der særlig kom til udtryk på personalemødet den 7. maj 2014“.

Den tjenstlige samtale afholdes den 15. maj, og her bekræftes det, at den negative adfærd og attitude på mødet betragtes som en tjenesteforseelse.

Med udsigt til en arbejdsplads, der ikke kan rumme og tåle kritik, opsiger Erik Schmidt den 21. maj sin stilling ved Odense Kommune.

Den 2. juni tildeles Erik Schmidt så en skriftlig advarsel for sin negativitet i forhold til forandringerne på Agedrup Skole. „Dette kommer ofte til udtryk på fællesmøder, hvor du har negative holdninger og synspunkter“, står der i advarslen.

- Da jeg allerede selv havde sagt op, kunne de godt have ladet være med at give mig advarslen, men de ville statuere et eksempel og lukke munden på andre lærere i kommunen, mener Erik Schmidt.

 

Den interne ytringsfrihed

Siden er fulgt en lang proces om at få prøvet advarslens rigtighed. I oktober 2014 begærer Danmarks Lærerforening en tjenstlig undersøgelse i det tjenstretlige system. Som tjenestemand har Erik Schmidt mulighed for netop en sådan undersøgelse. Odense Kommune nægter dog med den begrundelse, at Erik Schmidt ikke længere er ansat.

I januar 2015 stævner Danmarks Lærerforening og Erik Schmidt så Odense Kommune. Siden følger både en tur i byretten og i landsretten, da Odense Kommune holder fast i, at sagen skal afvises, da Erik Schmidt ikke længere arbejder som lærer.

Den 23. februar i år stadfæster Østre Landsret med dommerstemmerne 3-0 kendelsen fra byretten om, at Erik Schmidt skal have lov til at få afprøvet advarslen.

- Jeg har aldrig ønsket en civilretssag, men når kommunen ikke vil være med til en tjenstlig undersøgelse, er der ingen anden udvej, siger Erik Schmidt.

For set med hans øjne er det helt afgørende at få slået fast, at offentligt ansatte også har ytringsfrihed, når de ytrer sig internt på skolerne.

- Offentligt ansatte er rigtig godt beskyttet, når de skriver læserbreve eller på anden vis ytrer sig som privatpersoner uden for huset, men hvad med den interne ytringsfrihed som kritiske udtalelser på et lærermøde. Her kommer man nemt i konflikt med ledelsesretten, så det skal prøves af.

 

Uforståelig håndtering

Hos Odense Lærerforening ser formand Anne-Mette Kæseler Jensen frem til at få sagen afsluttet.

- Det er en afgørende vigtig sag. Det er jo helt ude af proportioner at give en lærer en advarsel for at udtale sig kritisk på et lærermøde. Skolen er demokratiets arnested, og hvilken skoleform får vi, hvis lærerne dukker sig og er bange for at sige deres mening, siger Anne-Mette Kæseler Jensen.

Samtidig har hun meget svært ved at forstå, Odense Kommunes bevæggrunde for at bruge foreløbig mere end 400.000 skattekroner på at trække sagen i langdrag.

- For at få en bedre dialog i kommunen udsendte vi og rådmand Susanne Crawley i januar 2016 i fællesskab nogle dogmer for god dialog, og der ér sket en forbedring, når det gælder dialogen ude på skolerne. Men når kommunen stædigt holder fast i den her sag – i stedet for at trække advarslen tilbage, så spænder de ben for den ellers gode udvikling, mener Anne-Mette Kæseler Jensen.

 

Ingen kommentarer

Odense Kommune har ikke ønsket at udtale sig til artiklen, da kommunen „ikke ønsker at kommentere på en verserende personalesag“. 


Stigende frygt for at ytre sig

Frygten for at få ballade, hvis man udtaler sig om kritisable forhold på arbejdspladsen, er i kraftig stigning. En undersøgelse fra hovedorganisationen FTF fra maj 2016 viste, at hele 60 procent af de ansatte er bange for at ytre sig.

FTF lavede tilsvarende undersøgelser i 2010 og 2012. I 2010 var 50 procent bange for at ytre sig om kritisable forhold på arbejdspladsen, i 2012 var tallet 53 procent.

Kun 25 procentl af lærerne mente ifølge Scharling Research i oktober 2014, at de har frihed til at ytre sig offentligt om skolehverdagen.

 

Kilder: FTF’s undersøgelse af ytringsfrihed i 2016 blandt 4.800 medlemmer – heraf 78 procent ansat i den offentlige sektor.  Lærerundersøgelsen blev foretaget af Scharling Research for fagbladet Folkeskolen i oktober 2014.

Emner

Målgruppe