LærerBladet: Spøgelset i kulissen

Lærernes arbejdstid er storpolitik, og overenskomstforhandlingerne er aldrig blevet parternes overenskomst, siger Anders Bondo, der ikke med sin underskrift ville godkende en videreførelse af Lov 409 med lidt pynt. Han havde heller ikke solid opbakning til at konflikte fra resten af fagbevægelsen. Derfor blev det Plan B.
Aa Anders Bondo Ole Krohn Dsc 1581 Iso Large

TEKST & FOTO Erik Schmidt

- Små justeringer er ikke nok for mig.  Jeg har langt større ambitioner.

Det sagde lærernes hårdtprøvede formand Anders Bondo Christensen på dagen, da han indgik forlig med sin modpart Kommunernes Landsforening den 27. april 2018 - nøjagtig fem år efter den skelsættende KL-lockout af lærerne.

Men forliget skulle vise sig at være højst kontroversielt.  Det indeholdt nemlig ikke en arbejdstidsaftale. 

Lærernes formand, der om nogen har kæmpet for holdet og spillet en stærk rolle i at samle og holde sammen på næsten hundrede fagforeninger i en fælles kamp for at opnå resultater ved overenskomstforhandlingerne, stod kort tid inden deadline uden muligheder for at opnå en arbejdstidsaftale.  Det var ellers det, som solidaritetspagten drejede sig om.  Men selv om den viste sig stærk, kunne den ikke bære lærerne igennem til en arbejdstidsaftale.  

Socialpædagogernes formand, Benny Andersen, der er en del af LO-gruppen, sagde det utvetydigt den 25. april til Ritzau.

- Man skal huske, at 2. marts vedtog samtlige organisationer et fælles konfliktgrundlag. Det grundlag siger, at vi er klar til at gå i konflikt, hvis vi ikke får en stigning i realløn.  Lærernes arbejdstid er en knast, men er ikke en del af det fælles konfliktgrundlag, som vi vedtog sammen.

Mange blev berørte og skuffede over resultatet.  Da der blev indgået forlig opstod der kæmpelettelse, men lettelsen vendte sig til skuffelse, da det stod klart, at der ikke var indgået en ny arbejdstidsaftale.  Kritikken rettede sig først og fremmest mod KL, men også mod den tilsyneladende manglende musketeropbakning, og mod Anders Bondo, som nogle ikke syntes havde udnyttet styrken i solidaritetspagten. 

 

LÆRERNES ARBEJDSTID ER STORPOLITIK

Men da Anders Bondo ikke ville acceptere en håndfæstning i forligsinstitutionen, der skulle videreføre den upopulære arbejdstidslov, stod han uden aftale og uden sikker opbakning til en konflikt.

KL ville godt give nogle lunser, men ikke opgive den lov 409, som Anders Bondo sel siger, han hader som pesten.

Det kan forekomme helt uforståeligt, hvordan det lykkedes KL at opretholde den position, men Anders Bondo løfter selv lidt af sløret for, hvorfor KL ikke rykkede sig.  Sagen var, at de ikke fik lov til det.

- Der er rigtig meget politisk prestige forbundet med Lov 409, og politisk vil man ikke slippe den, siger Anders Bondo til LærerBladet.   

- Jeg kan bare ikke tage medansvar for den lov, for så er jeg med til at tage ansvar for alt for dårlige arbejdsvilkår til lærerne, og det vil jeg under ingen omstændigheder.

- Lærernes arbejdstid er storpolitik, og overenskomstforhandlingerne er aldrig blevet parternes overenskomst. Der sidder mange, som har stor prestige forbundet med det, og det har blokeret forhandlingerne.

-De politiske målsætninger er ikke sluppet, og Implementeringssekretariatet eksisterer stadig .  Så der har været interesser, der ligger uden for forhandlingsrummet, som også har været afgørende for, at vi ikke er nået i mål.

Det er derfor, at vi gerne har villet finde et andet grundlag at forhandle ud fra.

I øvrigt er Implementeringssekretariatet bemærkelsesværdigt netop efter LærerBladets interview med Bondo blevet nedlagt som følge af samarbejdsaftalen mellem DLF og KL, „En ny start“.   Det tweetede KL-borgmester Jacob Bundsgaard 30. april 2018. Kun et par dage efter forliget.


Aa Olf I Forligsen 2 Soft Dsc 1554 Large


 

SPØGELSET I KULISSERNE

Arbejdsmarkedsforskeren Henning Jørgensen peger i en anden sammenhæng også på spøgelset i kulisserne. 

- Moderniseringsstyrelsen har selvfølgelig den dagsorden, at det er en udgiftspolitik, der bliver ført. Der bliver ikke forhandlet for at sikre den danske model. Målet er at sikre de udgiftspolitiske mål og spare i overenskomster, fortæller han.

Denne politisering af overenskomstforhandlingerne svarer til hensigtserklæringerne i Europluspagten, som Danmark også har underskrevet i EU, og der bliver givet bonus til styrelsens direktør Poul Taankvist, hvis han kan sikre lave lønstigninger og udgiftsbegrænsende foranstaltninger gennem OK18.

Det er Moderniseringsstyrelsens mål, at 60% af lønforhandlingerne i det offentlige skal foregå ude hos de enkelte ledere og ikke ved overenskomstforhandlinger.  Desuden skal arbejdsgiveren kunne diktere overarbejde og afspadsering.  Det vil næsten svare til at indføre den årsnorm, som lærerne arbejder med nu.  På den måde kan man spare overarbejdsbetaling og køre afspadsering inden for et år.

Suspenderingen af lærernes ret til kollektive aftaler med indførelsen af lov 409 i 2013 er blevet brugt til at presse lærernes undervisningsmængde op med 20 procent svarende til en værdi af ca. 5 mia. kr om året.

Det er på den måde, indførelse af arbejdstidsloven for lærerne tænkes brugt som en murbrækker, og Finansministeriets moderniseringsstyrelse ønsker for alt i verden ikke at opgive den position.

Det fik sygeplejerskerne mærket snerten af i de netop overståede forhandlinger, og det har styrket den fælles forståelse og sammenholdet i fagbevægelsen.

 

DRAMATISK HØJDEPUNKT

Et dramatisk højdepunkt i de langstrakte forhandlinger  indtraf, da KL’s administrerende direktør Kristian Wendelboe den 11. april i Politiken og i tv angreb solidaritets-pagten.  Han beskyldte fagforeningerne for at være i fuld gang med at skubbe den danske aftalemodel på det offentlige område „ud over kanten“ og advarede om risikoen for, at politikerne vil tage konsekvensen og afskaffe den danske model på det offentlige arbejdsmarked.  

FOA’s chefforhandler Dennis Kristensen blev rasende og kaldte det „en svinestreg af historisk format“.  De faglige ledere opfattede det som en grov provokation og en slet skjult trussel. Efter bataljen og 14 timers stillestående forhandling i streg sagde Dennis Kristensen, at han havde opgivet troen på KL’s vilje til forhandling.

- De hverken kan eller vil noget. De er ikke i stand til at tænke forhandlingsmæssigt. Jeg ved ikke, hvem der rådgiver dem. De er en forhandlingsmæssig katastrofe, sagde han den 13. april til fagbladet Folkeskolen.

Det var Wendelboe og topledelsen i KL, der efter OK13 frarådede og forhindrede, at kommunerne lavede lokale arbejdstidsaftaler.

Det blev der løsnet op for med OK15, og nu har mere end 70 kommuner lokalaftaler.  Aftalen førte i øvrigt til fyring af KL’s Signe Sunesen, der i 2015 havde forhandlet aftalen med Anders Bondo. 

 

DET NYE SPOR

Situationen var fastlåst, da Anders Bondo få dage før den absolutte deadline skiftede taktik og indgik aftale med sin modpart KL om at indlede et kommende kommissionsarbejde, der afsluttes senest ved udgangen af 2019, hvorefter arbejdstidsforhandlingerne påbegyndes. Arbejdet ledes af en uvildig formand.  

Bondos strategi for overhovedet at komme i forhandling, havde været at insistere på den normalisering, der i 2013 var KL’s krav. Han ville forlange regler, der svarede til andre faggruppers.  

Men han fik en kold skulder.  KL fastholdt - presset af interesser uden for forhandlingsrummet - at skabelonen til en aftale stadig skulle være lov 409, og den har Anders Bondo svoret, at han aldrig vil underskrive.

I stedet foreslog han, at der blev nedsat en undersøgelseskommision, der senest ved udgangen af 2019 skal forestå analyser og afdække udfordringer og muligheder på underviserområdet og have en formand i spidsen med stærke beføjelser.  Formanden kan udpege relevante faglige eksperter til at indgå i arbejdet.

 

AFGIVER IKKE FORHANDLINGSRET

Anders Bondo erkender, at der er tale om en nødplan.  Til Ekstra Bladet sagde han den 28. 4.:   - Ja, det er en nødplan. Men det er ikke en nødplan i forhold til en konflikt eller et lovindgreb. Vi gør ikke kun det her for at undgå en konflikt. Vi gør det også, fordi vi tror på, at vi kommer til at stå med et bedre afsæt til nye forhandlinger, som skal påbegyndes så snart kommissionen er færdig.

Flere medlemmer og kommentatorer kalder kommisionen for „en syltekrukke“, men det afviser Anders Bondo.

- Der er ikke tale om en uforpligtende „syltekrukke“.  Tværtimod er samarbejdet om kommissionen forpligtende. Der skal fremlægges anbefalinger og forslag til løsninger senest ved udgangen af 2019.

- Det betyder dog ikke, at vi afgiver vores forhandlingsret.

For Bondo er det en vigtig pointe, at det bliver en uvildig formand, der skal lede arbejdet. .   Desuden er det Forhandlingsfællesskabet, der er garanter for, at aftalen realiseres. Ikke alene Danmarks Lærerforening og KL. 

 

KONFLIKTEN DER BLEV KOLD

En del lærere har undret sig over, hvorfor Anders Bondo har valgt konfliktmuligheden fra, da mobiliseringen var stærk og opbakningen fra resten af fagbevægelsen til stede.

Hans klare vurdering er, at en stor konflikt på det offentlige arbejdsmarked ville have affødt et forholdsvis hurtigt lovindgreb, hvorefter Folketinget endnu en gang ville bekræfte Lov 409. 

Alternativet til det hurtige lovindgreb vil være en længere konflikt. Men presset på Danmarks Lærerforening kan hurtigt blive for stort, vurderer han.

- Vi har været utroligt glade for opbakningen fra de øvrige organisationer, skriver Anders Bondo i sit medlemsbrev efter indgåelsen af forliget. 

- Men det er hævet over enhver tvivl, at hvis alle andre offentlige ansatte er i konflikt på grund af vores arbejdstidsregler, vil presset på os hurtigt blive enormt - et pres, som jeg allerede har oplevet her i forligsinstitutionen. Risikoen vil derfor være overhængende for, at vi bliver presset til at acceptere dårlige vilkår, som vi i fremtiden vil være bundet af.

 

UD AF SKYGGEN

Mange iagttagere og kommentatorer har hæftet sig ved Corydons skygge fra forhandlingerne i 2013.

Derfor ser Anders Bondo også frem til at få vristet lærerne ud af skyggen.

Hertil har han allerede fået hjælp af den nye socialdemokratiske formand for KL, Aarhus-borgmesteren Jacob Bundsgaard, der  få dage efter forliget nedlagde Implementeringssekretariatet, der også kaldes Implementeringsgruppen. 

Det er ikke mindst Implementeringssekretariatet, der i sin tid blev etableret af Bjarne Corydon, som har stået i vejen for lærernes overenskomstforhandlinger. Sekretariatet har været ledet af Undervisningsministeriet og haft deltagelse af KL, Moderniseringsstyrelsen og Finansministeriets departement.  Med „Ny start“, som er det samarbejde mellem Kommunernes Landsforening og Danmarks Lærerforening, der blev til under overenskomstforhandlingerne, er der ikke brug for sekretariatet, var Bundsgaards lakoniske meddelelse på Twitter den 30. april.

Anders Bondo ønsker også at få den danske model justeret.

- Vi skal have kigget på den danske model, for den fungerer ikke optimalt. 

Fagbevægelsen har peget på, at man på det offentlige område gerne vil have indført et armslængde-princip for at adskille rollen som politiker og arbejdsgiver.

Men nu ser formanden frem til at komme i gang med kommissionsarbejdet.

- Jeg håber faktisk, at vi får en helt ny start for folkeskolen. Vi har haft fem år med krigslignede tilstande.  Nu skal vi have en ny start!

Først skal han dog lige på tur rundt om i landets lærerkredse, for at forklare om forliget, der nu skal til afstemning.  


Styrelsen i Odense Lærerforening anbefaler et ja til overenskomstforliget. 

- Der er ingen tvivl om, at det samlede forlig er langt bedre end udspillet fra arbejdsgiverside, siger  OLF-formand Anne-Mette Kæseler Jensen.

- Desværre kom der ikke en arbejdstidsaftale for lærerne. Det er virkelig skuffende, at KL ikke ville finde en fælles aftale for folkeskolens skyld. Men KL’s udspil var på ingen måde i nærheden af, at kunne gøre en forskel for lærernes mulighed for at levere god undervisning. 

Forliget forpligter KL og LC til inden for de næste tre år at forhandle en ny arbejdstidsaftale for lærerne på baggrund af de helt konkrete forslag, som kommissionen skal komme med ultimo 2019. 

Kommissionen skal inddrage lærernes oplevelse af, hvilke vilkår der skaber mulighed for god undervisning.

 

NYE SIGNALER FRA KL

- Jeg kan fuldt ud forstå, at der er skuffelse, og at mange har svært ved at have tillid til arbejdsgiverne efter lockouten og lovovergrebet, siger OLF-formanden.

- Men KL har fået mange nye personer på posterne, og jeg har en tro på, at de vil arbejde for en aftale, som forhandles i perioden, fordi aftalen er forpligtende i modsætning til Bilag 4 fra OK15. 

Anne-Mette Kæseler Jensen hæfter sig også ved, at KL’s nye formand Jacob Bundsgaard i pressemeddelelsen om forliget, siger at KL vil arbejde for aftalen og genskabe tillid og respekt for lærerne. 

- Det er et stort tillidsskridt, at Implementeringsgruppen, der består af KL, Finansministeriet og Moderniseringsstyrelsen, nu bliver nedlagt som følge af OK18-forliget.  Gruppen, som tidligere hed Implementeringssekretariatet, havde til opgave at overvåge de politiske intentioner med Lov409.  

Efter indgåelsen af forliget har borgmesteren i Nyborg henvendt sig til den lokale kreds om behovet for en lokal arbejdstidsaftale, hvilket han ellers hidtil har afvist, og det tager Odenseformanden som et godt tegn. 

- Alternativet til forliget var en udsigtsløs lockout, hvor lærerne ville stå alene.  Den ville efter alt at dømme ende med et nyt lovindgreb, der ville genbekræfte Lov 409 med nogle småjusteringer uden reel værdi. 

- I Odense er vi lykkedes med at forhandle en lokalaftale på baggrund af bilag 4 fra OK 15, så jeg tror på, at forpligtelserne, der ligger i aftalen nu, kan føre til bedre samarbejde med kommunerne om vigtigheden af gode vilkår for at fremme god undervisning.