Lærerens dag 2018

Banner2 Laererensplusdag
Den 5. oktober er det Lærerens dag. Læs mere om dagen her.

Oxfam IBIS, Skolelederforeningen, Skole og Forældre, Frie Skolers Lærerforening, Frie Skolers Ledere, Danske Skoleelever, Lærerstuderendes Landskreds og Danmarks Lærerforening håber du vil være med til at fejre Lærerens Dag på din skole.

Over hele verden bliver lærere på denne dag anerkendt for deres store og gode arbejde, og for den enorme betydning de har for samfundet og den enkelte elev. Som lærere, lærer vi ikke bare eleverne at regne og skrive. Vi lærer dem også at være aktive og engagerede medborgere.

I Odense Lærerforening har vi valgt at fejre Lærerens Dag ved at donere 5000,- kr til Oxfam IBIS humanitære arbejde. Derudover har TR fået mulighed for at købe lidt lækkert til lærerne på denne dag for at anerkende det kæmpe arbejde, der hver dag bliver lavet på Odenses skoler. I er meget velkomne til at indsende billeder af jeres fejring til 082@dlf.org. Billederne vil eventuelt bliver brugt på hjemme side eller Facebook.

På globalt plan er det det internationale lærerforbund, Education International, som hvert år koordinerer dagen. Her i Danmark ønsker vi otte organisationer sammen at sætte fokus på vigtigheden af undervisning og på de mange undervisere, som hver dag bidrager til at udvikle og forme fremtidens borgere. I udviklingslandene spiller lærerne desuden en betydningsfuld rolle i bekæmpelse af fattigdom. På hjemmesiden laererdag.dk, som er den officielle danske side for Lærerens Dag, kan du læse meget mere.

 

Emner

Målgruppe