Nu skal lokallønnen forhandles på den enkelte skole

LOKALLØN // Odense Kommune stiller nu med et nyt krav om, at lokallønnen ikke må forhåndsaftales og fordeles ligeligt. Den skal i stedet forhandles på hver skole, så enkelte lærere kan belønnes. OLF-formand Anne-Mette Kæseler Jensen mener, det er imod ånden fra Ny Start-aftalen. - Kommunen har ikke forstået, hvad der motiverer lærerne.
Anne Mette Dsc 1595 Iso

Gennem flere år er lokallønnen til lærere i Odense Kommune gennem en såkaldt forhåndsaftale fordelt på områder, der styrkede lærernes kollektive indsats. På mange skoler har der været tale om at fordele midlerne ligeligt.

Men nu vil Odense Kommune gerne lægge den lokale lønpulje ud til skolelederen på de enkelte skoler, så der kan deles ud til lærere, der har gjort en særlig indsats. Det sker ud fra devisen, at skolelederne skal have „lidt mere at lege med“.

Da kommunen skulle forhandle om indgåelse af en ny forhåndsaftale med Odense Kommune, mødte borgmesterforvaltningen op med det nye krav.

- Vi tilkendegav, at vi gerne ser, at midlerne forhandles via forhåndsaftaler, men kommunen fastholdt kravet, siger lærerformand Anne-Mette Kæseler Jensen.

Det opfattes af Odense Lærerforening som utidigt, da OK18-aftalen netop skulle indvarsle et nyt samarbejdsforhold med den kommunale arbejdsgiver om at forsøge at finde fælles løsninger.

- Det forekommer yderst mærkværdigt og bekymrende, at denne tilgang udtalt som et ønske om at ændre en lærerkultur i den grad fastholdes og forstærkes i en tid med „Ny Start“, siger OLF-formand Anne-Mette Kæseler Jensen.

Brug tiden på noget bedre!

Tidsmæssigt bliver det et kæmpestort arbejde for Odense Lærerforening at forhandle på alle skoler.

- Vi skal forhandle med hver enkelt skoleleder, og vi kunne bruge tiden bedre. Der er 35 skoler, og det vil typisk kræve et et møde eller to på hver skole. 

Lønsummen, der er lagt ud lokalt, udgør 0,2 procent af den samlede lønsum.

- Det er embedsmænd, der fjernt fra skolens hverdag sidder og finder på sådan noget. Lærerjobbet er karakteriseret ved, at vi løfter i flok, siger Anne-Mette Kæseler Jensen. - Nogen skal lave rugbrødsarbejdet.

- Det bygger også på ukendskab til, hvad der motiverer lærerne. Flere forskere peger på, at det aldrig været pengene, der primært har motiveret dem. Det er snarere det at yde en samfundsmæssig indsats og gøre en forskel for børn og unge.

- Vi synes jo også, at skolelederne skal bruge krudtet på den pædagogiske ledelse i stedet for at holde møder om individuel løn, som jo drejer sig om forholdsvis små beløb.

Fremmer ikke samarbejdet

I arbejdsgiverkredse er der meget hype om en individualisering af lønnen, men det er hidtil lykkedes undervisningsområdet at dæmpe udviklingen.

Ved de seneste overenskomstforhandlinger i 2018 annoncerede innovationsminister Sofie Løhde (V) og Moderniseringsstyrelsen, at målet på det statslige område var, at hele 60 procent af lønsummen skulle forhandles decentralt ude hos de enkelte ledere.

Ideen er, at lønnen i højere grad skal være et ledelsesintrument på den måde, at de medarbejdere, der er „most productive“, belønnes. 

- Men som lærere er vi dybt afhængige af samarbejdet om en enkelt elev eller en klasse. Dette samarbejde kan undergraves af, at den enkelte lærer kunne have særinteresser i form af individuel profilering, siger Anne-Mette Kæseler Jensen.         

- Det risikerer at splitte et lærerkollegium ad.

Må ikke fordeles ligeligt

Man skal helt tilbage til de centrale overenskomstforhandlinger i 2002 for at følge tendensen til at bruge lokale lønmidler som et ledelsesredskab i det offentlige. Dengang blev der afsat lønmidler (1,22 %) til lokale forhandlinger, dengang kaldet „Ny Løn“.  Det skyldtes en tankegang om, at det kunne motivere medarbejdere – også lærere.

I Odense blev det dengang besluttet, at halvdelen, altså  0,6 procent svarende til ca. 1800 kr. pr. lærer i 00-niveau skulle lægges  ud til forhandling på skolerne. Lærerforeningen iværksatte allerede dengang en stor indsats imod, at pengene skulle ud på skolerne. Lærerne løfter i flok, og det er ikke lønnen, der motiverer dem.

Det endte med, at halvdelen, altså de 1800 kr., blev lagt ud. Dem forhandler lærerforeningen fortsat hvert år.

For ca. fire år siden blev det som lokalt initiativ i Odense Kommune besluttet, at der skulle afsættes 0,2 % af den samlede lønsum til lokalløn.

Det er disse 0,2 procent, som Odense Kommune nu har meddelt, at man ikke længere vil forhandle som forhåndsaftaler på kommunalt niveau med lærerforeningen.

Derudover har kommunen ifølge Anne-Mette Kæseler Jensen meddelt skolelederne, at de ikke må indgå aftaler, der fordeler pengene ligeligt eksempelvis for arbejdet med inklusion eller for arbejdet med „den åbne skole“, da der er tale om en forhandling mellem to parter.

Lokal løn skal styrke attraktiv arbejdsplads

Skolechef Nikolaj Juul Jørgensen afviser i et mailsvar til LærerBladet, at Odense Kommune har lagt begrænsninger på, hvordan skolerne udmønter lokallønnen.

- Hvorfor vil B&U-forvaltningen så ikke længere acceptere, at anvendelsen af lokallønsmidlerne til lærerne forhåndsaftales?

- I Odense Kommune har vi i høj grad decentraliseret både ressourcer og kompetencer til skolelederne, hvorfor beslutninger om løn- og arbejdsforhold i stor udstrækning også er decentraliseret. Lokal løn skal medvirke til at styrke en attraktiv arbejdsplads, hvor lønsystemet understøtter opgaveløsningen, lærernes kvalifikationer og udviklingen af kerneopgaverne. Det er hensigten, at der er en synlig sammenhæng mellem opgavevaretagelsen og lønnen.

- Hvilke krav har B&U-forvaltningen stillet til skolelederne med hensyn til anvendelsen og fordelingen af lokallønsmidlerne – og hvorfor?

- Vi har ikke fra centralt hold specificeret krav til anvendelsen af lokal løn, men det skal naturligvis ske inden for rammen af kommunes overordnede personalepolitik, hvilket betyder, at lønnen skal understøtte kommunens overordnede personalepolitik og danne rammen for de lokale forhandlinger mellem ledelse og de forhandlingsberettigede organisationer.

Nikolaj Juul Joergensen Dsc 1730 Iso 
Skolechef Nikolaj Juul Jørgensen afviser, at Odense Kommune har lagt begrænsninger på, hvordan skolerne udmønter lokallønnen. - Men det skal naturligvis ske inden for rammen af kommunes overordnede personalepolitik, siger han.

Har ikke med Ny Start at gøre

- Hvis det ikke længere må forhåndsaftales på kommunalt niveau, hvordan lokallønsmidlerne skal bruges, fordi de skal forhandles lokalt, hvorfor så læggebegrænsninger på, hvad man lokalt bestemmer, at midlerne må bruges til?

- Vi har som nævnt ikke lagt begrænsninger for, hvordan skolerne udmønter lokallønnen. Men jeg har understreget over for skolelederne, at formålet med lokal løndannelse er at give de lokale parter mulighed for at indgå aftaler om løn, som passer til konkrete behov for de enkelte ansatte og grupper af ansatte. For at leve op til intentionen med lokalløn, så bør midlerne dog anvendes aktivt og lokalt, hvilket i min optik ikke er tilfældet, hvis man vælger at fordele lokallønnen ligeligt mellem alle medarbejdere.

 - Hvorfor ændre en aftale, der i det store hele fungerer til lærernes og skolernes tilfredshed, i en periode, hvor lærerne og den kommunale arbejdsgiver ifølge Ny Start-aftalen skal forsøge at nærme sig hinanden og finde fælles løsninger?

- Jeg er overbevist om, at der både blandt medarbejdere og ledere er flere perspektiver og holdninger til anvendelsen af lokale lønmidler. Jeg kan derfor ikke se, at beslutningen om ikke at binde flere midler i forhåndsaftalen har en sammenhæng med Ny Start-aftalen. Lokal løndannelse er jo rent faktisk aftalebaseret og har sit afsæt i aftalen om lokal løndannelse for lærere, som LC har indgået med KL.

- Men hvorfor sker det netop nu?

- Der er som sådan ikke noget nyt eller konkret der har aktualiseret ændringen. Det har løbende været drøftet med skolelederne, ligesom at OLF gennem lang tid også har været bekendt med kommunens holdning til, hvordan midlerne skulle udmøntes. 

 

Professor: Ikke tilfældigt at Odense Kommune gør det her

 

LOKALLØN // Det er principielt og ikke i overensstemmelse med konsensus efter OK18, at Odense Kommune vil fremme individuel løn som ledelsesredskab, siger arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen

- Når man nu lokalt i Odense vil indføre individuelt løntillæg som et ledelsesredskab, så er det noget principielt, og det er forståeligt, at det møder modstand.

- Det virker ikke som om, det er i overensstemmelse med  den konsensus, der opstod mellem DLF og KL efter OK18. Der er sprængstof i det, og det er nok ikke helt tilfældigt, at Odense gør det her. Det er måske en anledning til, at KL kan bruge det.

Det siger arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet. Men det er hans opfattelse, at den slags incitamenter kan virke modsat sin hensigt.

- Det vækker afsky hos mange, der arbejder i det offentlige, fordi det betragtes som et fedterøvstillæg.

- Lærerne ser deres arbejde som et teamarbejde eller en fælles opgave, og det møder bred modstand i det offentlige. Ikke kun hos lærerne.

- Individuelle løntillæg kan faktisk virke modsat, og det hjælper hverken på rekrutteringen af nye lærere eller fastholdelse af nuværende lærere.

De, der bliver præmieret i det nye lønsystem, synes ifølge Henning Jørgensen  i forvejen, at de har fortjent det. Derfor arbejder de ikke mere. Og alle de, som ikke får mere i løn, vil lave mindre. For hvorfor skal man knokle, hvis man oplever systemet som uretfærdigt?

  Professor Henning Joergensen Mporteretplusfoto  

Henning Jørgensen

· Professor på Institut for Politik og Samfund ved Det samfundsvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet.

· Cand. phil. samfundsfag, lic. scient. adm.

· Grundlagde i 1983 CARMA, Center for Arbejdsmarkedsforskning.

· Direktør for CARMA i perioden 1999-2003.

· 2003-2006 direktør i den europæiske fagbevægelses forskningsinstitut, ETUI, i Bruxelles.

Foto: Pressefoto

Kan give bagslag

Det store spørgsmål er, om der er tale om et aftaleprodukt med løn, eller der er tale om et ledelsesredskab, mener Henning Jørgensen, der peger på, hvad der motiverer lærere.

- Der er flere motivationsstrukturer, men vi har forskning om Public Service Motivation.  Mange lærere bliver motiveret af, at arbejdet er interessant og vigtigt. De har ofte næsten altruistiske argumenter for at arbejde som lærere. Hvis de ikke oplever mening, ville de forlade området.

- Det er jo en strategi, der ligger i forlængelse af New Public Management og er i tråd med KL og Moderniseringsstyrel-sens tankegang, men man må jo også tage bestik af de nye signaler. Nu er Moderniseringsstyrelsen jo nedlagt og erstattet med Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.

 - Ved OK18 gik innovationsminister Sophie Løhde ud med et forslag om, at 60 procent af lønsummen efterhånden skulle forhandles individuelt. Men det kom hun ikke så godt af sted med. Det gav jo bagslag.

 

Lærere motiveres ikke af individuelle tillæg

 

LOKALLØN // Det er ofte lærernes værdier, der motiverer dem

Der findes en del forskning om, hvad det er der motiverer lærere og andre medarbejdere i det offentlige. Det er ikke primært lønnen.

Ifølge professor, cand.scient.pol. og ph.d. Lotte Bøgh Andersen, viser hendes forskning, at offentligt ansattes motivation i arbejdet mest hænger sammen med deres værdier.

Lotte Bøgh Andersen forsker blandt andet i emner om offentligt ansatte og deres ledere. Hun har stået i spidsen for en omfattende undersøgelse og er hovedforfatter til et baggrundsnotatet „Lærernes motivation“.  Sammen med Lene Holm Pedersen har hun skrevet bogen „Styring og motivation i den offentlige sektor“.

Professoren er medlem af Lærerkommissionen og ønsker af den grund ikke nu at lade sig interviewe til LærerBladet.

Hendes forskning er dog tilgængelig, og hun har blandt andet ladet sig interviewe til Offentligt Ansattes Organisation.

- Når man spørger de offentligt ansatte, får man typisk tre svar: Hensynet til brugerne, glæden ved selve arbejdet og kollegerne“, forklarer Lotte Bøgh Andersen i interviewet.

- Lønnen bliver sjældent nævnt som en årsag til at gå på arbejde, men det betyder selvfølgelig ikke, at de offentligt ansatte ikke også går på arbejde for at få løn. Det betyder, at det er vigtigere for dem at have et meningsfuldt arbejde.

- De offentligt ansatte er motiveret af meget andet end egennytte.

PUBLIC SERVICE MOTIVATION

Public service Motivation er et begreb, der bruges i forbindelse med leveringen af offentlige ydelser. Det handler om individers orientering mod at bidrage til samfundet og mod andre mennesker.

Der er fire dimensioner: 1) Motivation baseret på pligt og loyalitet over for at levere offentlige ydelser og derved tjene samfundet. 2) Motivation baseret på følelser i forhold til at gøre det godt for andre eller samfundet. 3) Motivation for at forbedre de politiske beslutninger for at gøre det bedre for andre eller for samfundet. 4) Viljen til at yde en ekstra indsats eller ligefrem ofre sig selv for at kunne bidrage til andre og samfundet.

Kilde: Lotte Bøgh Andersen

 Fra LærerBladet nr. 4 - 2019

Emner

Målgruppe