Klassefællesskabet har vist sin betydning

Annemette Smal
CORONAKRISENS SPOR // Vigtigheden af at være en del af et fællesskab i undervisningen - især klassefællesskabet - er åbenlys, siger Anne-Mette Kæseler Jensen

Stop mekanisering af lærerrollen

Før krisen har vi været igennem en svær tid styret af New Public Management-tankegangen. Skolen og lærerrollen har været udsat for en bølge af forandringstiltag, hvor styring, kontrol og test har været fremherskende.

Krisen med fjernundervisning har forhåbentlig vist, at det var en forkert vej. Vigtigheden af relationen mellem lærer og elev har vist sig at være altafgørende for både for elevernes indlæring og trivsel. Den direkte kontakt, hvor læreren løbende kan følge den enkelte elev, inddrage og være opmærksom på behov i undervisningen.

Vigtigheden af at være en del af et fællesskab i undervisningen - især klassefællesskabet - er åbenlys.

Krisen vil forhåbentligt medføre en skoletænkning, hvor ingen er i tvivl om, at en skole med vores formålsparagraf, med fokus på dannelse og uddannelse slet ikke rimer på målstyring, mekanisering af lærerrollen og ensidigt fokus på output.

 

Læringsplatforme - kun et redskab

De kommercielle digitale læringsplatforme har haft kronede dage under krisen. De har i høj grad været brugt, fordi lærerne kun har kunnet gennemføre en nødundervisning.

Der har før krisen længe været et pres på lærerne for i høj grad bare at bruge de digitale læringsplatforme, så forberedelsestiden kunne spares til et minimum. Der har kun været et minimum af penge til at købe andre undervisningsmidler for. Alt sammen ud fra en opfattelse af at det er godt nok hvis ikke bedre, end det lærerne selv kunne forberede.

Der er ingen tvivl om, at udbyderne af læringsplatformene efterfølgende vil kæmpe for at beholde de indvundne markedsandele. Det bør dog stå klart for politikere og skolefolk, at de digitale læringsplatforme langt fra kan stå alene, og at de skal være et tilbud til lærerne, hvor det pædagogisk giver mening.

 

Hjemmearbejde giver bonus

Flere virksomheder og forskere har allerede under krisen været fremme med udmeld-inger om, at hjemmearbejde er mere effek-tivt. Også i Odense Kommune tyder det på, at hjemmearbejdet har haft en positiv effekt med både lavere sygefravær og øget trivsel. Det må og skal tages med i tiden efter krisen.

Lærerne har altid vidst, at muligheden for at forberede sig hjemme har været mere effektiv og har en positiv effekt på trivsel og sygefravær. Det har været op ad bakke at få anerkendelse og tillid på den konto. Erfaringerne fra krisen må åbne nye muligheder for at finde de bedste løsninger i fællesskab.

 

Anne-Mette Kæseler Jensen

55 år.

Lærer.  Første ansættelse i 1987.

Formand for Odense Lærerforening siden 2004.

Valgt ind i Odense Lærerforenings styrelse i 2000. Næstformand 2002.

Har i en kort årrække arbejdet som konsulent i et projekt under DLF 1991-1994), som skulle skaffe ledige lærere i job og underviste samtidig de ledige i merkonomfag. Blev selv merkonom i personaleadministration i 1996.

I kredsstyrelsen i Nyborg i 1988-89.

Tillidsrepræsentant på Kroggårdsskolen i Odense  1998.

Emner

Målgruppe