Har du styr på din lønseddel?

Tjekker du din lønseddel, og er du sikker på, om du får de rigtige tillæg? Odense Lærerforening sætter fokus på løntjek i uge 45 og 46. Du kan få tjekket din lønseddel ved at aflevere den til din TR, der sender den til løntjek i Odense Lærerforening.

For at få tjekket din lønseddel skal du aflevere den til din TR. Vi anbefaler, at du afleverer den lønseddel du modtager ved udgangen af oktober (oktober-lønnen, hvis du er bagudlønnet, november-lønnen, hvis du er forudlønnet) sammen med din opgaveoversigt. TR indsamler lønsedler på arbejdspladsen og sender dem samlet til OLF. Hvis du vil have tjekket flere lønsedler, kan du også aflevere disse til din TR.

Vi har specielt fokus på, om der udbetales korrekt undervisningstillæg til lærere og børnehaveklasseledere, men vi tjekker naturligvis lønsedler for alle medlemmer, der ønsker det.

Hvis der er noget, du gerne vil have, at vi kigger særligt efter, så giv TR besked om det, samtidig med, at du afleverer lønsedlen. Hvis du fx vil have tjekket om du får det rigtige tillæg for din anciennitet, skal du skrive hvor længe du har arbejdet, efter du blev uddannet.

Vi tjekker lønsedlerne, når vi har modtaget dem fra tillidsrepræsentanterne. Vi svarer dig på mail med vore bemærkninger til din lønseddel. TR får besked om generelle problemstillinger på skolen og kontakter skolens leder for at få rettet evt. fejl i lønnen.

Hvis du ikke har en tillidsrepræsentant, kan du sende lønsedlen til 082@dlf.org

Du kan læse mere om din løn her

Klik på nedenstående, hvis du vil se mere om løntjek:

http://bit.ly/ErDuOK 

http://www.youtube.com/watch?v=9cei3FDAtFI