LærerBladet: Hvad vil vi med dimserne?

Regeringen og undervisningsminister Merete Riisager vil gøre programmering obligatorisk i folkeskolen.  Alle børn skal lære at kode, selv om det i en nær fortid blev betragtet som en ret nørdisk specialist-ting.

Riisager har ikke taget stilling til, om det skal ske gennem oprettelse af et fag, eller om teknologiforståelsen skal integreres i alle fag.  Der skal nu hen over tre år indsamles erfaringer fra cirka 50 forsøgsprojekter.

I Odense, hvor det danske „Robo valley“ er i kraftig vækst, har Børn- og Ungeforvaltningen gennem længere tid arbejdet med „robotteknologi i børnehøjde“.

Byrådet i Odense har afsat  11 mio. kr. til en plan med navnet „Børnene i robotbyen“ og til at sætte kodning på skoleskemaet.  Det sættes i værk på ca. 10 odenseanske skoler.

Pædagogikken ikke ligegyldig

Børn- og Ungeforvaltningens digitaliseringschef, Alan Sørensen, finder det vigtigt, at børn lærer at kode, men for ham er den pædagogiske ramme vigtig.

- Alle skal ikke være programmører.  Det kan ikke lade sig gøre.  Men alle elever skal have forståelse for teknologien.  At kode og programmere kan bringe eleverne tættere på en forståelse.

Han tror dog ikke, at teknologiforståelse bedst fremmes gennem oprettelsen af et nyt fag.

- Eleverne skal have en autentisk forhold til det, som teknologien bruges til i robotvirksomheder, og forståelsen må fremmes på tværs af fagene.  Ligesom med dannelsen, der jo heller ikke et fag, men en del af det hele i skolen.

Alan Sørensen er sig dog meget bevidst om, at læreren er uerstattelig.

- Det ved jeg alt om.  Jeg er jo selv lærer, siger han og minder om sine 15 år på Ejbyskolen.

Læreren kan ikke erstattes

Alan Sørensen, der er så gammel, at han har tre børnebørn og i sin tid, da han gik på lærerseminariet, gemte data på disketter så store som LP-plader, er overbevist om, at beslutter-generationen må prøve at forstå, hvordan den teknologiske revolution har forandret verden og ungdommen med.

Han erkender dog, at han ikke forstår alt, hvad der sker med børn og unges vilde fascination af it og medier.

- Vi fatter ikke, hvad der foregår.  Unge mennesker sidder i timevis ved skærmen og pløkker terrorister eller politifolk ned, og børn vil ikke med forældrene på ferie, hvis der ikke er wifi, for de skal „snappe“ hver dag med vennerne.

- Der er undersøgelser, der viser, at de store børn i gennemsnit har mobiltelefonen oppe af lommen 170 gange om dagen.

- Men vi kan ikke lukke al kommunikation på de sociale medier ned.  Det er no go.  Vi må prøve at forstå, hvad det er børnene laver med deres telefon.  Og så skal vi lære dem, hvad teknologien gør ved dem, og hvad de kan gøre ved teknologien!

„Vi skal lære eleverne, hvad teknologien gør ved dem, og hvad de kan gøre ved teknologien.“

 Alan Sørensen, digitaliseringschef,

B&U-forvaltningen 

Faglighed - ikke aktivisme!

Nu sidder chefkonsulenten på sit lille kontor på Ørbækvej 100 i blok 2 omgivet af elektroniske „dimser“, som han kalder dem.

Der er ting fra små „cubelets“, der reagerer på blandt andet lys og lyd, til en robot, der kan hjælpe et angstpræget barn til hjemmefra at få kontakt med sine klassekammerater - til en 3D-printer.

- Der er et marked for dimser.  Det er spændende. Men det er lærernes opgave at standse op og gøre sig klart, hvad det er, vi vil lære børnene.  Hvad vil vi med dimserne?  Her har vi brug for teknologiforståelse, som er en del af den almindelige dannelse.  Der er brug for at reflektere og perspektivere.  Og det, skal læreren sørge for, vil ske.

- Derfor kan læreren ikke erstattes af teknikken. 

- Hvis teknologiforståelsen skal sætte sig igennem, skal vi bygge på den faglighed, som lærerne har i forvejen, og så skal vi gennem noget praksisnært  bygge kompetencer ovenpå. 

Ifølge Alan Sørensen er kun omkring 10 procent af lærerne begejstrede og med på det, som han betragter som en særlig digital didaktik med en faciliterende lærer, der også tør at „give slip“.

- Men hvis det kun appellerer til de teknologibegejstrede lærere, så får vi en slags aktivisme.  Der er først og fremmest brug for almindelig lærerfaglighed.   

Den røde tråd

Derfor bør der efter Alan Sørensens mening også være en rød tråd i skolernes arbejde med teknologiforståelse.

Denne gennemgående tråd har han forsøgt at udtrykke i en vejledning, der er blevet til i samarbejde med 11 folkeskolelærere, som i foråret 2017 har testet programmerbart udstyr på forskellige klassetrin.

Vejledningen lægger sig tæt op af den økonomiske samarbejdsorganisation OECD’s bud på „21st century skills“.

Eleverne skal kunne forstå nogle grundlæggemde principper for, hvordan teknologi virker og kan påvirkes.  Denne forståelse skal danne baggrund for, at eleven kan udtrykke sig med teknologi og udvikle kreative teknologiske løsninger,  står der desuden i vejledningen.

Skolerne skal levere arbejdskraft

Der er ifølge Alan Sørensen flere spor i kommunens holdning til digitalisering.

- Teknologiforståelsen er ét element, men der er også en rekrutteringsproblematik.

Robotindustrien i Odense er i rivende udvikling, og der mangler arbejdskraft.

I Odense vil „Invest in Odense“, der er en afdeling under Odense&Co, som har til formål at skabe vækst og tiltrække virksomheder til byen, arbejde for at gøre Odense til verdens førende robotby.

Byen er ved at slå sit navn fast som et veritabelt centrum for en mængde store og små højteknologiske virksomheder. Robotter og droner er blevet stjerner i det fynske erhvervsliv.

Robotklyngen i Odense omfatter nu 106 robotteknologiske virksomheder, og den største af dem, Universal Robots, havde sidste år en omsætning på 662 mio. kr. 

Men med den stærke vækst har virksomheden problemer med at skaffe tilstrækkelig med kvalificeret arbejdskraft.  Universal Robots ansætter 100 mand om året, men har for tiden hele 40 ledige jobs.

Derfor ønsker byens førende politikere med borgmester Peter Rahbæk Juel i spidsen at fremme skoleelevernes digitale færdigheder.

Alan Sørensen erkender, at der er forskellige motiver, der gør sig gældende, når der argumenteres for vigtigheden af at få teknologiforståelse ind i skolen.

- Nogle er kvalitative, og nogle er kvantitative, siger han uden at ville gå nærmere ind på de politiske bevæggrunde.

Til gengæld er han klar i mælet, når det gælder den teknologiske udvikling.

- Den er helt uforudsigelig!  Jeg tør ikke spå om noget som helst!