Ferie

Du kan komme i en situation, hvor du ikke har optjent fuld ferie

Du har 5 ugers ferie hvert år, der fastlægges af din arbejdsgiver og derudover en 6. ferieuge, som du selv bestemmer placeringen af

Du optjener ferie fra starten af din ansættelse, men kan alligevel komme i en situation, hvor du ikke har optjent fuld løn i din ferie. I den situation har du flere muligheder.
Du kan evt.  aftale med din arbejdsgiver, at du holder ferien på forskud, og dermed undgår at blive trukket i løn. Hvis du har et feriekort fra tidligere arbejdsgiver, kan du måske med fordel benytte dette, og så blive trukket i løn. Der er også situationer, hvor du kan få feriepenge eller arbejdsløshedspenge fra a-kassen, det kan du kontakte lærernes a-kasse om. Kontakt dem her: https://laka.dk/


Du skal også være opmærksom på, at ikke al skoleferie er ferie for dig. Lærerne i Odense holder ferie i juleferien og i juli, mens efterårsferien og vinterferien (uge 7) ikke er ferie for lærerne, men dage, hvor der ikke er planlagt arbejde.

6. ferieuge optjener du også fra starten, men den kan først holdes med løn i det efterfølgende år. Reglerne kan være indviklede, så tag fat i din tillidsrepræsentant eller kontakt Odense Lærerforening, hvis du har spørgsmål på 66 12 68 90 eller 082@dlf.org